top of page
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon

 SPICY FORÅRSRULLER 

Du skal bruge (15 forårsruller):

15 optøede filodejsark

400 g. hakket okse- eller kyllingekød

2 store gulerødder

1/4 hvidkålshoved

1 hakket løg

2 finthakkede fed hvidløg

1 spsk. karry

1 tsk. cayennepeber 

1 spsk. soya

1 tsk. salt

1 spsk. sød chilisauce

 

 

Tilbehør: Soya, sød chilisauce eller chili mayo

 

Skær gulerødderne i tynde strimler og snit hvidkålen. Steg kødet med de hakkede løg og hvidløg. Når kødet har taget farve tilsættes gulerødder og kål og blandingen steges i et par minutter og smages til med karry, cayennepeber, soya, salt og sød chilisauce.  Tag et ark filodej og læg den foran dig på bordet på skrå. Kom fyldet på midten, fold den nederste ende over fyldet og buk begge ender indover fyldet (brug evt. lidt vand så arkene "limes" sammen). Fold tilsidst den øverste ende over fyldet. Kom rullerne på en bageplade med bagepapir og smør dem med en smule olie. Læg dem på en bageblade og bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min. og vend dem herefter på den anden side og smør igen med olie. Bag dem i ydeligere 10 min. indtil de er gyldenbrune og sprøde. Server dem med soya, sød chillisauce eller chili mayo.  

bottom of page