OMELETTER
Omeletter kan laves i alle afskygninger, og er en perfekt måde at få et sundt og mættende måltid på ud fra "tøm
køleskabet" princippet.
OMELET M. PERSILLE, SOLTØRREDE TOMATER
OG FRISK PARMESAN
Du skal bruge (1 omelet):
2 æg
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
1 spsk hakkede soltørrede tomater fra glas
1 lille håndfuld friskhakket persille
Rød pesto
4 cherrytomater i halve
1 håndfuld ruccola
1 stængel snittet bladselleri
Friske parmesanflager
Chorizzo
Start med at slå to æggene ud i en skål og tilsæt salt, peber, persille og soltørrede tomater. Steg omeletten på en varm pande med olie. Smør omeletten med rød pesto og fyld den med cherrytomater, ruccola, bladselleri, frisk parmesanflager og chorizzo.
OMELET M. TIMIAN OG HYTTEOST
Du skal bruge (1 omelet):
2 æg
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
Friskhakket timian
Hytteost rørt med grøn pesto
Snittet rød peberfrugt
Dampet broccolibuketter
Skiver af 1/2 avocado
Start med at slå to æggene ud i en skål og tilsæt salt, peber og timian. Steg omeletten på en varm pande med olie. Fyld omeletten med hytteost rørt med pesto, rød peberfrugt, broccoli og avocado.

