top of page
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon

 KOLDTHÆVEDE MORGENBOLLER MED GULEROD 

Opskriften på disse boller, er vores absolutte favorit, fordi de er så nemme at bage, hvis ikke du er i besidelse af en røremaskine. Dejen er en "våd dej", og du slipper derfor for at have fingrene i dejen. Derudover skal bollerne hæve natten over, hvilket gør det mere overskueligt næste morgen, når de skal bages i ovnen. Koldthævede boller bliver mere luftige og får en bedre smag, da svampe og bakterier i gæret formerer sig langsommere. 

 

Du skal bruge (ca. 12 stk):
5 dl lunkent vand
10 g gær
1 spsk honning
1 spsk. salt
3 revne gulerødder (ca. 125 g)
170 g havregryn eller andre kerner og frø (fx. solsikkerkerner)
400 g hvedemel

 

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt honning, salt og gulerødder. Kom havregryn (og evt. kerner) i og tilsæt melet lidt efter lidt. Rør det hele godt sammen og stil det til hævning natten over overdækket i køleskabet.  

 

Opvarm ovnen til 250 grader varmeluft. Ved så høje grader, for bollerne en lækker sprød skorpe. 
Kom mel på bordet og lig dejen ovenpå melet som en lang pølse. Skær dejen i ca. 12 stykker og fordel dem på en bageplade med bagepapir med melsiden opad. Lad bollerne efterhæve i ca. 1/2 time.
Bag dem i ovnen i ca. 12 minutter indtil bunden er sprød. 

 

Hvis du ikke har tid til at lade bollerne hæve natten over, kan du tilsætte 25 g gær i stedet og lade dem hæve et lunt sted i 1 time inden bagning. 

bottom of page