top of page
Denne hjemmeside er designet med hjemmesideværktøjet fra . Lav din hjemmeside i dag.Kom i gang
.com
FOCACCIA MED SURDEJ
Focaccia brødet er lavet på surdej, som giver en fantastisk smag til dit brød og gør den ekstra svampet. Brødet kan dog sagtens bages med gær.
Focaccia brødet kan både bruges som lækre morgenbrød, til frokost som sandwichbrød med lækkert fyld, som tilbehør til aftensmaden eller som tapas tilbehør til bruschetta.
Du skal bruge (1 focaccia som fylder en bageplade):
1 liter lunken vand
3 g gær
30 g salt
1 spsk. honning
2 dl surdej
200 g fuldkornsmel (jeg brugte grahamsmel)
8000 g hvedemel
Kom vand i en skål og opløs gæren heri. Kom salt, honning og surdejen i og rør det godt ud i vandet til det er opløst. Tilsæt fuldkornsmel og hvedemel. Hvis du har en røremaskine lader du dejen ælte, men hvis ikke kan du bruge en elpisker med dejkroge på. Dejen skal æltes i 5-7 min. indtil dejen slipper skålen. Lad dejen hæve natten over.
Tænd ovnen på den højeste temperatur i almindelig ovn. Dette brød blev bagt ved 270 grader. Kom dejen på en bageplade med bagepapir og sørg for at brede det ud på hele pladen. Bag brødet i ovnen i ca. 20 min. til det har en gyldenbrun farve. Lad det køle af og skær det i passende stykker.
Hvis du ikke er i besidelse af en surdej, kan brødet sagtens laves på gær i stedet. Udskift surdejen med 2 dl vand og brug 10 gær hvis den koldthæver. Hvis du ikke har tid til at lade bollerne hæve natten over, kan du tilsætte 25 g gær i stedet og lade dem hæve et lunt sted i 1 time inden bagning.

bottom of page