CHOKOLADEKAGE MED FRISKE BÆR
Denne chokoladekage ligner en million, men er faktisk rigtig nem at lave og perfekt at servere til gæster på en sommerdag. Kagen er fyld med flødeskum rørt op med skyr, en smørcreme med mørk chokolade og toppet med friske jordbær, brombær, blåbær hindbær og mynte.
Du skal bruge (1 kage):
Chokoladekage:
200g mørk chokolade
100g smør
200g sukker
4 æg
80g mel
Smørcreme
100g blødt smør
100g mørk smeltet chokolade
Flødecreme:
¼ l fløde
1 dl skyr
Skallen fra en ½ økologisk citron
Skyllede bær:
Jordbær
Blåbær
Brombær
Hindbær
Pynt:
Pebermynte blade
Fremgangsmåde:
Smelt smør og chokolade i en tykbundet gryde. Køl smør blandingen imens du pisker sukker og æg til en luftig masse. Vend den afkølede chokolademasse i æggemassen til det hele er godt blandet. Vend derefter forsigtigt melet i blandingen til det hele er godt blandet og kom det derefter i en rund form omkring 20 cm.
Forvarm ovnen til 180 grader. Beklæd formen med bagepapir og kom kagemassen i formen. Bag kagen i ca. 30 min., men hold øje med den. Tjek med et tyndt objekt (fx. en spisepind) om kagen slipper. Hvis den gør er den færdig. Tag kagen ud af ovnen og ud af formen og lad den køle helt af.
Pisk det bløde smør og den smeltede chokolade sammen til en glat masse.
Pisk fløden til flødeskum. Rør forsigtigt skyr i fløden til massen er glat.
Skær kagen over på langs, så den danner to kager. Kom smørcremen på begge sider af chokoladekagen, der hvor den er blevet skåret over. Kom halvdelen af flødecremen og derefter halvelen af bærene oven på den nederste del af kagen. Kom toppen af kagen med smørcremen nederst, mod flødecremen. Top nu den samlede kage med det sidste af flødecremen og kom de sidste bær på toppen. Pynt kagen med pebermynteblade.
